SIGNE LÆGSGAARD

MEENA OG TJALFE

Da Meena Friis som 19-årig besluttede sig for at få et barn med en sæddonor, var der ikke andre, der syntes, det var en god idé. Det var en egoistisk beslutning at bringe et barn til verden uden en partner, lød det. Men Meena har aldrig lyttet meget til andre menneskers fordomme, for hun har følt sig anderledes lige så længe, hun kan huske. Den egenskab giver hun i dag videre til sin søn, Tjalfe. Som meget ung begyndte han at stille spørgsmål til sine rødder, og det kunne Meena godt relatere til.

Lavet i samarbejde med Martin Thomas Ford. 

Læs hele historien her.

“Jeg ved selv, hvor meget jeg har kæmpet med at passe ind. Der, hvor jeg boede, var jeg en af de eneste, der var adopteret og havde min hudfarve, og det var svært for mig, at jeg ikke lignede min familie."

Meena valgte en åben sæddonor, så Tjalfe kan stille spørgsmål til sit ophav: Hun ved nemlig selv, hvordan det er at søge svar. Da hun var 1 måned gammel, blev hun hentet i Sri Lanka af sine danske adoptivforældre. Hendes biologiske far var død i en bilulykke, og moderen kunne ikke stå alene med et barn uden for ægteskab. Derfor blev hun opfostret af sine danske forældre i Skive, hvor hun stadig bor i en lejlighed med nu 11-årige Tjalfe.

“Jeg gjorde mig mange tanker om det barn, jeg på et tidspunkt ville få. Hvordan ville det være for ham eller hende at få denne historie fortalt? Jeg ville sørge for, at han eller hun ville have mulighed for kontakte sit ophav.“  


En åben donor skriver under på, at vedkommendes identitet må blive oplyst til de børn, der er undfanget med hans sæd, når børnene bliver 18. Det vil sige, at Tjalfe kan få sin donorfars fulde navn, fødselsdato og adresse når han bliver myndig.


Da Tjalfe fik at vide, at hans donorfar var en åben donor, var det som om, noget faldt på plads inden i ham.  En dag vil Tjalfe opsøge sin donorfar. Men for nu har han alt, hvad han skal bruge.

Using Format