SIGNE LÆGSGAARD

Rod droppede ud af gymnasiet for at blive fuldtidsaktivist. Hun blev en del af et fællesskab, der kalder sig selv Extinction Rebellion, hvor de selvproklamerede rebeller igennem aktioner, der bevæger sig på kanten af loven, kæmper for klimaretfærdighed. Kampen for klimaet udkæmpes hængende i seler fra trætoppe på Amager Fælled, over frustrerede bilister på Langebro, limet fast til asfalten i store vejblokader og lænket fast til hegn uden for Aalborg Portland. For Rod er bøder og pletter på straffeattesten en lille pris at betale, og hun er villig til at bryde loven for sin sag. Men aktivismen kan få personlige og juridiske konsekvenser for Rod og hendes venner, når de i klimaets navn udøver civil ulydighed. En principiel retssag, hvor 50 aktivister er sigtede, kan få store konsekvenser for dem, hvis straffen for civil ulydighed bliver hårdere. 

Lavet i samarbejde med Benjamin Voldum Krog og Emil Bay Gregersen.

Using Format